I forbindelse med anlægsarbejdet med udvidelse af Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Gribsvad til seks spor skal til- og frakørselsramperne også udvides. I første omgang går Vejdirektoratets entreprenør i gang med tilslutningsanlæg 56 .

Vejdirektoratet er i fuld gang med at udvide Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Gribsvad fra fire til seks spor. Det arbejde har også konsekvenser for til- og frakørselsramperne på strækningen, da de skal tilpasses den bredere motorvej.

”I første omgang går vi i gang med tilslutningsanlæg 56 ved Ejby, og det får konsekvenser for trafikanterne i en periode på to uger fra den 9. august,” siger Mike Boesen, senior projektleder i Vejdirektoratet.

Ramperne i tilslutningsanlæg 56 <Ejby> vil være spærret for den østgående trafik fra mandag 09. august kl. 19:00 til mandag 23. august kl. 23:30. Trafikanter kan i stedet benytte rampeanlæggene 55 <Aarup> eller 57 <Nr. Aaby>. Der vil være skilte på stedet, som viser omkørslen.

Skriv en kommentar