I søndags blev en kun to måneder gammel dreng udsat for brutal vold på en adresse i Fredericia, at den lille baby er blevet indlagt på sygehuset med flere knoglebrud og blødninger mellem de bløde hjernehinder samt flere blå mærker og blodudtrædninger.

Barnets far, som er en 29-årig fra Fredericia, er blevet sigtet og fængslet i sagen. Det skete ved et grundlovsforhør ved Retten i Kolding i onsdags, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Drengens far nægter at stå bag den ubeskrivelige og grusomme voldshandling mod sit eget barn. Den 29-årig er sigtet efter straffelovens grove voldsparagraf 245, stk. 1., som omfatter den vold, der efter sin beskaffenhed kan betegnes som særlig rå, brutal eller farlig, eller som har karakter af mishandling.

Den grove voldsparagraf har en strafferamme på seks års fængsel.

Om der er risiko for varige skader for det lille barn, vides endnu ikke. Efter Fredericia Avisens oplysninger er barnets mor indlagt på sygehuset sammen med sit barn.

Politiet i Fredericia efterforsker stadig sagen.

(Arkivfoto)