Torsdag den 19. januar åbner Trapholt en ny soloudstilling af Malene Landgreen. Udstillingen, som er skabt til Trapholt som et totalværk, skal udfordre de fysiske grænser for klassisk maleri og tilbyde en sanselig flow, oplyser museet i en pressemeddelelse.

Kunstnerens seneste udstilling bærer titlen “Flow of Change” og tager besøgende med gennem fire rum med det formål at give en diversificeret oplevelse med farver og former.

Det første rum fokuserer på leg med geometriske former, der bevæger sig fra lys til mørkt og videre til farve. I det andet rum domineres de organiske former og farvespil og gennemsigtighed. I det tredje rum ses store værker af bemalede sejl, der skal forsøge at understrege bl.a. rumligheden i arkitekturen, og i den fjerde og sidste rum i udstillingen mødes besøgende med en farveeksplosion og en stor trappe, der skal opfordre til leg, kravlering og betragtning af rummet fra nye vinkler.

Malene Landgreens udstilling fører direkte videre til Trapholts permanente Richard Mortensen-udstilling, som netop har været en inspiration for Landgreen.

“Flow of Change” kan ses indtil den 19. november 2023 og indgår i udstillingsrækken “Maleriske Sansninger”, hvor Trapholt sammen med flere forskellige malere vil undersøge maleriets sanselige potentiale.