Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti vil se på folkeskolens tilstand. Partierne er enige om, at den seneste folkeskolereform ikke er løsningen på de udfordringer, som i særdeleshed har omhandlet et ønske om at løfte de svageste elever, men en generel målsætning om, at alle elever i folkeskolen skal blive så dygtige, som de kan. Som det ser ud, er ingen af delene lykkes. De nye politiske vinde hilses velkommen af hovedbestyrelsesmedlem og kredsformand.
Den seneste folkeskolereform fra 2014 så dagens lys i kølvandet på lærerlockouten i 2013, hvor regeringen endte med at ophæve lockouten ved lov. Kredsformand for Fredericia Lærerkreds og hovedbestyrelsesmedlem hos Danmarks Lærerforening, Per Breckling, glæder sig over, at man vil se på reformen igen.
I 2020 viste flere forskningsresultater, at eleverne på flere parametre ikke var blevet dygtigere og trivsel havde heller ikke rykket sig. Grundet for både regeringsindgrebet i 2013 og den senere reform, blev i mange faglige kredse og hos politiske kommentatorer kaldt aftalt spil, hvilket den daværende røde regering afviste. Nu ønsker flere partier igen at se på folkeskolen, for reformen fra 2013 har ikke været løsninger på ønsket om at gøre alle dygtigere.
– I 2013 skabte lockouten grundlaget for at fjerne alle aftaler. Det skete med lov 409, (Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Det betyder, at arbejdstiden beregnes fra læreren møder om morgenen, til læreren atter kan forlade arbejdsstedet red.), et af hovedaspekterne var, at lærerne skulle undervise mere. Det var den eneste måde, man kunne finansiere reformen på. Resultatet skabte derfor modstand hos lærerne, fortæller Breckling.
– Der er både gode og dårlige aspekter ved reformen. Politikerne forventede, at de svageste af skolens elever ville have bedre af at længere skoledage. Groft sagt brugte man et argument om, at det var bedre med mere skole end, at eleverne hang ud på gadehjørnerne. Måden hvorpå man gennemførte reformen, og finansierer den på, skabte dog som nævnt stor modstand. Samtidig ved vi, at det ikke hjalp de svage elever, uddyber han.
Er der ikke positive elementer ved reformen?
– Jo, jeg tænker, at der er elever, der har profiteret af eksempelvis et fokus på bevægelse i undervisningen. Den udvikling var i gang allerede før reformen, men meget blev styrket med den. Naturligvis er der gode elementer ved reformen, selvom de kan være svære at pege på. Det er også vigtigt at huske, at man siger, at en reform kan tage 20-30 år at implementere. Under alle omstændigheder er der sket gode ting i skolen undervejs, men det er svært at identificere noget under reformen, der har givet noget godt til os alle, lyder det fra formanden, der også husker, at det i Fredericia var en turbulent tid.
– I Fredericia var det ikke bare nogle år med lockout og reform. Det var også en tid, hvor en ny skolestruktur blev vedtaget, og den ellers danske 1-10.klassesmodel blev afskaffet i byen. Det gør det ekstra svært at sætte ord og konklusioner på de år, der er gået. Jeg tænker først og fremmest, at vi havde en hård tid i Fredericia, hvor det første år med ændringer dog ikke var noget, der blev skabt lokalt. Det var hverken landsdækkende eller lokalt planlagt, at det hele skulle falde samtidig. Man lavede strutkuren om i Fredericia. Det krævede dialog og samarbejde mellem flere aktører, for at få det hele til at lykkes, fortæller Per Breckling.
Det gik dog nogenlunde, og man fik landet et godt løsningsorienteret samarbejde, husker han.
– Vi løste mange udfordringer, og samarbejdet fungerede sådan set godt lokalt. Vi fokuserede på, at vi skulle have den bedst mulige hverdag på trods af udfordringerne. Vi fik etableret en god dialog, der gjorde, at vi kunne komme videre, husker han.
– Rent fagligt og i målingerne, lander Fredericia nogenlunde på landsgennemsnittet, og det er med vores socioøkonomiske baggrund et godt resultat. Den lokale indsats fører noget godt med sig. Derfor er det også glædeligt, hvis vindene på Christiansborg blæser mod større lokal frihed, fortæller Per Breckling.
Kredsformanden ser gerne, at man placerer beslutningerne lokalt, men det skal være med rammer og minimumskrav.
– Som udgangspunkt er jeg positiv over, at man vil give friheden og beslutningerne til det lokale. Man skaber energi ved at lægge beslutningskraft og muligheder ud til dem, der er i folkeskolen. Alt andet lige er det positivt, men jeg hæfter mig også, at formanden for de danske skoleelever ser positivt på friheden, men hvis friheden medfører, at man skal være 35 elever i klassen og ikke udføre rigtige forsøg i eksempelvis fysik, og kun forholde sig til teorien, så er friheden ikke ønskværdig. Der skal naturligvis være nogle rammer for, hvad vi som minimum skal. Derfor skal vi nok finde nogle retninger for et godt samarbejde, hvor vi lytter til hinanden, mener han.
Men der vil også være store forskelle lokalt.
– Tager vi udgangspunkt i Fredericia, så har Kirstinebjergskolen Afd. Bøgeskov haft stor succes med udeskole. De er gode til det. Det tænker jeg, giver dem en stor energi, og det matcher området derude, men man kan ikke overføre de undervisningsformer til Kirstinebjerg Skolen And. Indre Ring, fordi skolen ikke har de samme rammer. Men jeg vil elske friheden, og det ansvar, der følger med. Det er en god ting, som vi skal være klar til at gribe, fortæller kredsformanden.
Mangel på uddannede lærere vil også blive en udfordring. Det bekymrer kredsformanden, der ønsker mere praktik, mere respekt og tillid til den enkelte lærere.
– Det er svært. Det tager tid. Først og fremmest skal vi have for øjet, at dem der underviser skal have en læreruddannelse, det skal man holde fat i. Ledelsesmæssigt skal lærerne og ledelse også finde strukturer, hvor man opnår fælles enighed om retningerne. Dertil kommer, at læreruddannelsen måske skal ses efter igen. Jeg hører mange fortælle, at der er for lidt praksis, for lidt undervisning og for meget teori, hvor man skal læse det selv. Det bliver vi nødt til at gøre bedre, når vi ved, at der kommer til at mangle 13.000 lærere indenfor en kort årrække, siger Per Breckling.
Han peger også på, at uddannelsen mangler appel. Tidligere var den populær, det skal den blive igen, mener han.
– Uddannelsen har ikke den appel, som den havde tidligere. Måske er timeantallet for lavt eller som sagt, for teoretisk. I Fredericia prøver vi med en traineeuddannelse som et supplement, og det er faktisk godt. Dertil kommer, at man er blevet trætte af nationale test, kontrol og manglende tillid til den enkelte lærer. I sidste ende har de mange krav ført til forringelse af undervisningen, hvor man har haft mindre tid til forberedelse og samarbejde med forældrene. Vi skulle gerne kunne nå hver enkelt elev i alle timer, og de vilkår, der er indført har ikke gjort den målsætningen lettere at indfri. Nu imødeser vi nye vinde og glæder os over det politiske fokus.
