Karma By Juul har har fået et ny ansigt i butikken. Malene Rasmussen, der er kendt fra handelslivet i Fredericia midtby, er tilbage i de velkendte rammer, hvor hun håber at se flere af hendes gamle kunder.

Det var ikke en hel normal tirsdag. Dels åbnede flere af de liberale erhverv op, men hos Karma By Juul skete der også noget specielt. Malene Rasmussen er startet i butikken, der åbnede i oktober 2020.

– Jeg har savnet kunderne og byen og så var der en mulighed her, og den tog jeg. Butikken er lige mig, og jeg håber, at jeg kan lokke nogle af mine gamle kunder til, siger Malene.

Malene kommer med en masse ideer, som hende og teamet i Karma By Juul nu skal realisere. Hun løfter lidt af sløret for, hvad hun talte med indehaver Jan Juul om op til ansættelsen.

– Vi talte om, hvad jeg kan bidrage med i butikken, og hvad vi kan gøre sammen, og hvilke kunder vi skal have ind. Vi har mange planer om samarbejdspartnere, kundeaftener og generelt en masse arrangementer, som vi skal have gang i, siger Malene.

Indehaver Jan Juul har i den seneste tid oplevet en stigende positiv tendens, og den håber han fortsætter med ansættelsen af Malene.

– Vi ser, at flere og flere unge kvinder kommer herind. Vi har mærker som Karl Lagerfeld og Hugo, som alle målgrupper kan bruge, og det er positivt, at vi nu rammer endnu mere bredt, siger Jan Juul og fortsætter:

– Vi havde talt om at ansætte Malene i nogen tid, og nu bød muligheden sig. Jeg glæder mig over, at vi nu har hende ansat og jeg glæder mig over den energi hun kommer med.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer