Jutlander Bank står endnu en gang klar til at donere penge til foreninger, kreative ideer og kulturelle arrangementer, som har brug for økonomisk støtte til at fuldføre deres aktiviteter.

Når Jutlander Bank giver overskud og derfor kan udbetale udbytte til sine aktionærer, lander to tredjedele af udbyttet altså i de to fonde.

Det er beløb, som fondene deler ud til almennyttige og velgørende formål, der gør en forskel i de områder, hvor Jutlander Bank tjener sine penge.

Siden 2014 har Jutlander Fonden Himmerland og Jutlander Fonden Hobro doneret ikke mindre end 66 millioner kroner til ildsjæle, lokale klubber og foreninger, der hver dag gør en forskel for lokalsamfundene – og for os alle sammen.

Det kan være idrætsklubber, kulturelle foreninger, forsamlingshuse eller grupper af mennesker, der har fået en god idé, der styrker deres lokalområde, men mangler penge til at realisere deres idé.

– Tanken er, at vi er åbne over for alle, der har en ide på nær enkelte personer eller projekter, som er kommuneejet. Vi vil gå så langt som til at sige, at det er fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan donere til, så længe man har en fantastisk god ide, siger afdelingsdirektør hos Jutlander Bank, Christian Jungmark.

Han mener eksempelvis, at de kan hjælpe med at bygge legestativer i børnehaver, som ikke er kommunalejet, eller hvis man som fodboldklub mangler spillesæt, så kan man også få støtte til det.

Det er dog vigtigt for fondene, at det ikke er kommercielt, da donationerne skal være uafhængige og hjælpe projekter, som ønsker at få deres drømme realiseret.

For dem handler det om, at pengene kommer nogen til gode mere end end én gang i lokalsamfundet. Det sker blandt andet ved, at der gives et beløb til ny belysning på en fodboldbane, som giver en ny ordre i ordrebogen til den lokale elektriker. Derefter får hans ansatte løn og bruger pengene, og derfor får de også glæde af det. Dermed starter donationerne et kredsløb, som samler lokalsamfundet.

– Vi har siden 2018 oplevet stor opbakning fra lokalsamfundet, fordi vi forsøger at komme bredt ud med vores donationer. Vi vil gerne ramme så mange foreninger og grupperinger som muligt, og derfor er vores tanke at favne bredt, så vi får et stærkt forhold til lokalområdene, uddyber Christian Jungmark.

Læs mere om hvordan du kan søge om fondsmidlerne på https://www.jutlanderfondenhimmerland.dk/

modtagere har blandt andet været:

Fredericia Håndboldklub

Skærbæk Bådelaug

Fredericias Forenede Fodboldklubber

B32 Racing

Fredericia Håndboldklub

Fredericia Golf Klub

Gårslev Hallen

KIF Gymnastik

FC Fredericia

EGIF Fodbold

Dykkerklubben AKTIV

Skriv en kommentar