På IBC Fredericia-Middelfart har man muligheden for at tage en helt ny retning efter folkeskolen. Man kan tage en 10. Pro, der kombinerer en 10. klasse med en erhvervsrettet indsigt. På IBC betyder det, at man lærer om iværksætteri og innovation.

Innovation og iværksætteri er en del af kernen for IBCs arbejde med 10. Pro. De unge mennesker der vælger 10. Pro får en række værktøjer med sig, der klæder dem på til de indledende skridt i livet som iværksætter.

Som en del af den proces skal de unge mennesker selv finde på en idé, de skal lave en virksomhedsplan – og så skal de fremlægge deres idé til en eksamen. Til den eksamen var censor i år ikke hvem som helst, det var erhvervskonsulent ved Business Fredericia, Stephen Bihl, der skulle vurdere de unge menneskers præstationer. Til hverdag sidder Stephen Bihl og arbejder med netop iværksætteri og rådgivning af iværksættere.

Der er forskellige årsager til, at de unge mennesker vælger 10. Pro – men fælles for dem alle er, at de har fået stor gavn ud af det mere erhvervsrettede fokus. Drømmene er meget forskellige for de tre elever vi talte med, men de har fundet et fælles fodslag i arbejdet med iværksætteri og innovation.

– Det er altid sjovt at komme ud og møde de unge mennesker. Snakke med dem. Lytte til dem. Mærke hvad det er for nogle ting der rører sig. De er rigtig gode til at få tingene formidlet. De er gode til at se nogle trends i samfundet. Der bliver talt alt lige fra kvinder der bliver overfaldet til Corona og fester. Det er meget berigende. Det er super fint for fremtiden, at der er unge mennesker der tænker den vej og prøver at se tendenser i samfundet. Det er super fedt at være en del af, fortæller Erhvervskonsulent, Stephen Bihl.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer