FHK tabte med 28-34 til GOG. Efter kampen lagde fredericianernes cheftræner, Gudmundur Gudmundsson, ikke skjul på, at første halvleg var under niveau med for mange tekniske fejl. Til gengæld hæftede han sig ved, at spillet blev bedre i anden halvleg, og at Junior Scott, der har haft det svært, sluttede kampen godt og endte med at blive et lyspunkt på en dag, hvor der var stor forskel på FHK og GOG.