På et morgenmøde den 7. oktober vil Business Fredericia med hjælp fra eksperter give medlemmer og ikke-medlemmer mulighed for at høre om energibesparelser på den korte og lange bane.
Energipriserne er på himmelflugt, og vinteren nærmer sig. Det ved de private husstande, men også de små købmænd, slagtere, bagere og andre virksomheder melder om, at de må dreje nøglen, hvis det fortsætter. Business Fredericia oplever også en efterspørgsel på arrangementer, der kan give viden og ideer til besparelser.
– Det er naturligvis en reaktion og et morgenmøde med fokus på de tårnhøje energipriser. Vi oplever, at denne energikrise er alvorlig både for de store og små erhvervsdrivende, alene med de omkostningstigninger, vi har set på strøm og varm. Det kan være alt fra store produktionsvirksomheder, hvor produktionen af det, de producerer koster meget mere lige nu. Derfor er det helt naturligt, at vi laver et arrangement med det aktuelle tema blandt vores medlemmer, siger erhvervskonsulent David Mogensen fra Business Fredericia, og uddyber:
– Vi har prøvet at lave en ramme, hvor vi både favner de små og store virksomheder, måske ikke de helt store, der allerede har egne systemer, men det er bredt program. Vi tager udgangspunkt i energi og effektivitet, hvor man kan spare. Det gælder både, når det kommer til brugeradfærd, gør man det rigtige der, men også når man køber energi, handler man så rigtigt og til den rigtige pris. Endelig ser vi på om, man kan foretage en række investeringer i energi, der kan erstatte den nuværende løsning i virksomhederne, det kunne eksempelvis være en investering i solceller.
Det ser ud til at blive den dyreste vinter nogensinde for danskerne og europæerne. Prognoserne for energipriserne er simpelthen fantasital. De stigende priser på el, vand og varme har fået mange til at skrue ned for varmen og slukke lyset for at spare energi. Men hvad er potentialet? Vi stiller skarpt på mulighederne og giver dig et overblik for besparelser i netop din virksomhed, slår David Mogensen fast.
– Erhvervslivet får mulighed for at se, hvad man gør og hvad andre gør. Derudover kan man dele viden og konkrete tiltag. Der kan også være virksomheder, der tror, at de har lavet det rigtige, men efter dialog og viden fra andre, finder de ud af, at de kunne gøre det anderledes. Det gælder både i forhold til at spare, men også de virksomheder, hvor det handler om, hvordan kommer igennem de stigninger, vi ser, så de får en mere rentabel forretning igen, siger David Mogensen.
Detailhandlen har været hårdt ramt de senere år, og nu er mange små butikker ekstra presset igen.
– Vi har virkelig oplevet efterspørgslen på et arrangement i dialogen med virksomhederne om, hvad der sker i samfundet lige nu. Specielt hos butikkerne hører vi et opråb. Mange ønsker svar på, hvad man kan gøre, og emnet her har fyldt meget efter nogle år med corona, fortæller erhvervskonsulenten, der har samlet et bredt spekter af eksperter.
– Jeg er blandt andet ansvarlig for vores energi- og klimaindsats hos Business Fredericia, og herigennem har jeg gjort brug af mit netværk. Vi har vurderet og valgt nogle virksomheder, som har bred erfaring. Eksempelvis skal vi høre om energi- og energieffektiviseringer fra folk, der arbejder med de største virksomheder, men også mindre butikker. De har erfaringer med fra konkrete cases, og kan give viden videre. Derudover kommer der en og fortæller om indkøb af energi, køber vi den rigtige energi, det rigtige sted, til den rigtige pris. Endelig skal vi høre om solceller, varmepumper og generelt, hvad man kan investere i, siger David Mogensen og slutter:
– Det er et inspirationsmøde, men man vil også kunne møde energiplanlæggere fra Fredericia Kommune, høre om planerne for udrulling af fjernvarme og lytte til en række kompetente mennesker, der deler ud af deres viden på området. Vi afholder arrangementet hos EUC Lillebælt, fordi de også har en række muligheder og ressourcer, der kan hjælpe erhvervslivet efterfølgende. Vi er naturligvis hos Business Fredericia klar til at hjælpe så meget vi kan, og vi håber, at vi får så mange som muligt med, alle er velkomne, også selv om, man ikke er medlem af Business Fredericia.
Man kan tilmelde sig arrangementet ved at klikke her.
Program:
07:30 Ankomst, morgenkaffe og netværk
08:00 Velkomst – v. Henning Aaberg uddannelses- & videnscenterchef EUC Lillebælt og David Mogensen chefkonsulent, Business Fredericia
08:05 Energioptimering og brugeradfærd. Muligheder, potentiale og konkrete cases på tværs af brancher og størrelser af virksomheder- v. Niels Nicolai Andersen, CSO Energy Solution
08:30 Har du de rigtige energiaftaler? Hvor skal markedet hen, og hvad er dine mulighederne for at gøre en god handel? – v. Tom Risbjerg Tønnesen, Partner Energi Team
08:50 Har din virksomhed potentiale til investeringer i solceller eller varmepumpe. Ved solceller kan I f.eks. spare penge direkte på elregningen, og samtidig vælge at videresælge overskudsstrømmen til el-nettet – v. Dennis Jeppesen salgsdirektør, M.Sc. Solar A/S
09:10 Pause og netværk
09:20 Hvordan kan en negativ situation vendes til positiv via AMU? Den største besparelse ligger i den sparede energi – Få medarbejderne med i idégenereringen af besparelser og på adfærdsændringer via kompetenceudvikling – v. uddannelses & videnscenterchef Henning Aaberg, EUC Lillebælt
09:30 Paneldebat og spørgsmål
09:50 Afrunding v. David Mogensen chefkonsulent, Business Fredericia
09:55 Tak for i dag