På en stor grund ved siden af Biltema på Vejlevej er gravemaskinerne i gang, men det er uvist, hvad der skal ske. Noget tyder på, at der er en eller flere store forretninger på vej.

På de sociale medier spekuleres der i, hvad der bygges, og ønskescenariet for fredericianerne vil være en elektronikbutik, og det er også det flere nævner i Facebook-gruppen “Hvem ved hvad i Fredericia”, hvor der blandet gættes på, om det er en Elgiganten, der er på vej til Fredericia, og det vil passe i tråd med, at der ikke er nogen elektronikforretning i Fredericia.

Til gengæld ville det ikke give mening, hvis der er tale om endnu et supermarked, da det vil give et endnu mere presset marked, end der er i forvejen, især taget i betragtning ABC Lavpris, der åbner ved siden af REMA 1000 Føtex på Venusvej.

En elektronikforretning vil i den henseende være oplagt, da man i en del år som fredericianer skulle købe elektronik i Føtex eller tage til andre byer, og dermed ikke støtte op omkring det lokale handelsliv. Vi har kontaktet Elgigantens kommunikationsansvarlige, Ditte Opstrup Andersen, der hverken vil be- eller afkræfte, at elektronikforretningen er på vej til Fredericia.

Der graves på livet og løs ved siden af Biltema. (Foto: AVISEN)

Det skulle dog ikke være den eneste forretning, der er på vej. Flere i “Hvem ved hvad i Fredericia” spekulerer i om sengetøjsgiganten JYSK flytter fra deres nuværende domicil på Vejlevej 135 og nogle hundredmeter længere i vestgående retning. Det har vi forholdt til kommunikations og pr-manager i JYSK, Martin Aamand, der udtaler følgende: »Vi overvejer pt. at flytte vores butik i Fredericia, men der er ikke taget nogen endelig beslutning endnu,« siger Aamand til AVISEN.

Uanset hvad der er i gang med at blive bygget, så er fakta, at der graves, og det ligner første spadestik til historiske udgravninger. Normalt ville man spørge Fredericia Kommune om tilladelse, og noget sker der i alt fald, og tiden må vise hvad.

Følg
Notikation om
guest
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

CCPIP DK
CCPIP DK
1 måned siden

Der ligger da en elektronik butik i Købmagergade CCPIP.DK

Martin
Martin
1 måned siden
Svar til  CCPIP DK

Nå nå, så skulle man måske tænke på lidt markedsføring. Vi er tilflytter og har boet i kommunen i 3,7 år og HAR aldrig hørt om den butik. Vi handler elektronik i Kolding

Miguel
Miguel
1 måned siden
Svar til  CCPIP DK

Det jo fucking ik rigtigt, har legit kørt til power i Kolding hver gang jeg skulle lave opgradering til pc.

Carsten Panduro Jensen
Carsten Panduro Jensen
1 måned siden

Det vil være rigtig dejligt. Vi har ingen elektronik/tv butik i fredericia så de er hjertelig velkommen

Jesper
Jesper (@jordhulgmail-com)
1 måned siden

Føtex sælger da masser af elektronik.
Og fordelen ved at købe det i Føtex er at man ALDRIG skal bøvle med noget, hvis det er reklamation /fejl /mangler eller bytte.
Man skal heller ikke starte bilen og køre til Kolding eller Vejle.

Føtex gider nemlig ikke risikere at miste en familie, der lægger måske 40-100.000kr om året som kunde, fordi der måske skulle være bøvl med en printer eller et tv til sammenlignelige småpenge.

Dårlig omtale af el-giganten, power og alle de andre har vi vist alle hørt om.
Både levering, defekter osv.

Jeg har endnu tilgode at høre en lignende fra Føtex kunder. Derfor køber jeg det meste i Føtex.
Deres Webshop har iøvrigt ALT.