FC Fredericias opgør mod Esbjerg vinder ikke nogen skønhedspris, men til gengæld kan holdet tage en god indstilling med videre.

FC Fredericia tabte 3-1 til Esbjerg i den første kamp i oprykningsspillet. Det er der ikke noget meget uventet i, selvom håbet naturligvis var at overraske og kigger man ned og laver et overslag over kampen, så var mulighederne der på dagen. Der manglede bare en vigtig ingrediens; kynisme. Den blæste væk sammen med den voldsomme vind og haglvejr, der prægede Monjasa Park, da opgøret fandt sted.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Christian Ege havde muligheden for at have scoret allerede få minutter inde i opgøret, men der blev det klart, hvorfor han ikke er angriber. Når man får bolden forholdsvis fri i feltet, så skal den bankes i kassen, men i stedet røg forsøget flere meter over mål. I slutminutterne af opgøret skulle FC Fredericia også have scoret, da der ud af det blå pludselig opstod en dobbelt chance, men ind kom bolden ikke. Derfor tabte FC Fredericia opgøret til Esbjerg, som til gengæld kendte deres besøgstid og udnyttede den mindste sprække.

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Elias Olafsson (4): Den islandske keeper er set bedre. Så ikke alt for heldig ud ved 3-1 målet.

Mikkel Knudsen (4): Gjorde det fornuftigt på backen i første halvleg, men i anden halvleg kneb det lidt med at finde sig til rette i midterforsvaret.

Christian Ege (4): Gjorde det solidt i midterforsvaret kampen igennem.

Raphael Onyedika (4): Var markant bedre på midtbanen i anden halvleg, end han var i midterforsvaret i første halvleg.

Alexander Jensen (4): De offensive kvaliteter er tydelige, men det at Jensen ikke er skolet defensivt som back er også tydeligt.

Andreas Oggesen (4): Kæmpede kampen igennem, men fik ikke sat sit præg på kampen.

Oliver Sørensen (02): Var direkte impliceret i Esbjergs første mål. Spillede sig efterfølgende op, men der var skaden sket.

Kristian Kirkegaard (4): Manglede et slutprodukt, men tog gode offensive initiativer.

Dennis Høegh (02): Spillede en anonym kamp i den times tid han fik.

Samson Iyede (7 – Man of the Match): Rigtig god indstilling af offensivsspilleren, som igen viste, at han er bedst på kanten. Havde med lidt held i sprøjten scoret.

Leonal Montano (4): Bortset fra målet spillede han en anonym kamp.

Christian Tue (02): Var anonym, da han kom ind i den sidste halve time.

Nicolaj Ritter (4): Startede på bænken, men kom ind i pausen og gjorde det fornuftigt på venstre back.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer