Der er også workshop, hvor man kan male sin egen tallerken, som man får med hjem!

Alt er gratis, dog er der entre til museet, hvor man kan komme ind og se den fine nye udstilling om: Danske stel.

’Den Store Hemmelige Kunstjagt’ er lavet af børn i samarbejde med en kunstner.

I Middelfart er det de to 6. Klasser fra Østre Skole med deres lærer Lise og Søren og keramiker Jette Löwén, der har lavet kunstjagten i Middelfart, som på samme tid er en del af Clay Keramikmuseums keramikrute. Elevernes værker er midlertidige og bliver med tiden skiftet ud med værker af kendte keramikere.

Eleverne har arbejdet i grupper og ud fra forskellige temaer. Fra start var opgaven at der skulle arbejdes med tallerkner og ting de selv lavede i ler. Det er der kommet 8 flotte fortællinger ud af. Temaerne var givet fra start og var: Tallerkendyr, Tallerken blomster, Flyvende tallerkner, Tallerkenslottet, Tallerkensø, Tallerkenfolket, Tallerkenskov og Tallerkenby. Elevernes fantasi har været sprudlende og mange figurer og personligheder er opstået undervejs.

Scan QR koderne undervejs og hør elevernes fine små historier om værkerne, når I går på Kunstjagt!

Se mere om ‘Den Store Hemmelige Kunstjagt’ på www.trekantsfest.dk

Skriv en kommentar