Inger Støjberg fik på ganske få timer samlet mere end 50.000 vælgererklæringer sammen. Det er rekord i indsamlingen af vælgererklæringer – og en god start for et nyt parti. Men der også et andet parti der spøger. Dansk Folkepartis rester, alle afhopperne, står i kø for at melde sig under Inger Støjbergs faner. Men kan hun adskille sig fra DF med alle afhopperne om bord?

Hun fik sit helt store politiske gennembrud, da hun blev en rigtig hardhitter for Venstre. Hun stod fast på en stram udlændingepolitik og på lukninger af de danske grænser. Danskerne var med Inger Støjberg, Folketinget ligeså. Men hun gik et skridt for langt. Skøn under regel er forbudt – og en ulovlig instruks gav hende hverken en næse eller sparket som minister. Hun blev siddende uden konsekvens – og det medførte en rigsretssag, der som bekendt endte med, at Inger Støjberg blev kendt skyldig og blev idømt 60 dages fængsel.

Det gjorde, at Inger Støjberg blev kendt uværdig til at sidde i Folketinget og måtte pakke sine ting og forlade Christiansborg. Først på valgdagen for folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet var Inger Støjberg igen at finde på Christiansborg – og selvom hun hverken havde parti eller mandat, så var hun blandt de mest populære mennesker på Christiansborg.

Hun fik allerede under DF-formandskampen stort set foræret formandsstolen i partiet, der har haft store højder på deres vælgeropbakning, men som de seneste år er svundet noget. Men Inger Støjberg følte ikke, at Dansk Folkeparti kunne repræsentere hende – må vi forstå – siden hun nu har valgt at stifte Danmarksdemokraterne, et parti for folk som de er flest.

Det tog ikke mange minutter før stort set samtlige DF-afhoppere stod i kø på de sociale medier, for at bifalde Inger Støjbergs valg om at stifte et parti. Flere af dem var i TV og kunne fortælle, at de er klar til at melde sig under Støjbergs faner, ja man kunne sågar få den opfattelse, at ordførerskaberne allerede var uddelt på forhånd.

Men kan Inger Støjberg finde et hul i dansk politik, hvis hun tager alle DF-afhopperne med? Kan hun lave et nyt parti, der sætter en anden retning end de i forvejen mange partier i dansk politik? Hun havde alle chancer for både at få DF-afhopperne og et parti med en velfungerende organisation og et stort bagland. Men hun sagde nej. Hun ville ikke være formand for Dansk Folkeparti. Hun ville skabe sit eget politiske projekt – et projekt der i høj grad er personbåret.

Det er kun Inger Støjberg der har stået på mål for det politiske indhold. Det er Inger Støjberg der har skabt det politiske indhold. Et politisk indhold der på mange måder minder om en løsning lige mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Der er mange fællestræk i den politik Støjberg ønsker at føre, og den politik som særligt både Venstre og Dansk Folkeparti har ført de senere år.

Når Støjberg på den måde har lavet et personbåret parti, er det væsentligt at kigge på, om det også giver mening for hende at tage DF-afhopperne med. Ganske vist er der ret mange stemmer repræsenteret blandt de folketingsmedlemmer, der har forladt DF. Men er de alle sammen politiske navne, der har holdninger, som ikke nødvendigvis er forenelige med Inger Støjbergs?

Særligt gør det sig gældende på det noget mere liberale afsæt Støjberg har for Danmarksdemokraterne, end det var tilfældet for Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har alle dage været nærmere Socialdemokratiet end Venstre på den økonomiske politik – og flere af afhopperne har placeret sig ikke bare i den røde del af DF, men den ræverøde del af DF.

Det bliver spændende at se hvorvidt Inger Støjberg ønsker at have DF-afhopperne med. Hun kan få svært ved at forklare hvordan Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne adskiller sig fra hinanden, hvis hun tager 10 mennesker ind, der tidligere har været valgt for Dansk Folkeparti. Så bliver det langt hen ad vejen Dansk Folkeparti i forklædning. Støjberg har i forvejen svært ved helt at definere, hvordan Danmarksdemokraterne adskiller sig fra de øvrige danske partier, men tager hun DF-afhopperne med bliver det stort set en umulig opgave.

Støjberg skal nok formå at blive valgt. Men havde hun haft en bedre platform som formand for Dansk Folkeparti? Det havde hun formentlig. Dansk Folkeparti mangler ikke medlemmer ude i landet. Det er de profilerede navne der er gået, i det som DF-ledelsen selv kalder for et koordineret angreb. Der er et begrænset antal stemmer til de højre-nationale partier, som i forvejen tæller Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Efter næste valg skal der nok være plads til alle tre partier. Men de udkonkurrerer hinanden og ender med at sætte hinanden udenfor indflydelse.

Inger Støjberg skal tænke sig om. Dansk Folkeparti har oplevet noget der bedst kan beskrives som et mytteri. Der er altså tale om folk der har gjort oprør før. Hun skal passe på sin ryg. Og hun skal passe på, at vælgerne kan kende forskel på hende og de øvrige partier i Danmark.