Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, fortæller ved søndagens tidlige pressebriefing, at et mindre slagsmål i Kolding endte med, at en politimand fik et slag i ansigtet.

– Der har været uroligheder omkring beværtningen Den Røde Baron. Politiet får skilt nogle parter ad. Her ville man foretage anholdelse af en person, men vedkommende tildeler en polititjenestemand et slag mod ansigtet. Det får et retsligt efterspil for den 45-årige mand, fortæller Jørn Bystrup.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.